Ung bordtennisspiller satser på mental udvikling
Bordtennisspilleren Gustav Faurschou og mentaltræner Carsten Oldengaard indledet et samarbejde på det mentale område. Et mentaltræningsforløb der strækker sig over der næste år.
Et år, hvor den 15 årige bordtennisspiller flytter fra Danmark til Sverige for at indgå i et stærkt bordtennismiljø i Eslövs AI BTK. Et miljø hvor Gustav kan forfølge sine borttennisdrømme.
Gustav har nogle mentale områder, han gerne vil arbejde med - væk fra og ved bordet.
Han fortæller: ”Ved bordet vil jeg gerne forbedre min styrker og bruge dem i både gode og dårlige situationer. Især vil jeg gerne lære, hvordan jeg kommer videre fra mine dårlige perioder”.
Ved at indgå i et mentaltræningsforløb, ser Gustav også frem til at få mere støtte til at turde vinde og modstå presset på og uden for træningslokalet og i kampsituationer.
Gustav ønsker ligeledes at udvikle sig i dagligdagen – væk fra bordet: ”At jeg bliver mere struktureret, får noget ud af og yder maks. i alle sammenhænge både i skolen, fitness, træningslokalet…
Som afsluttende bemærkning siger Gustav: ”I det hele taget vil jeg arbejde på at turde være mig selv både som spiller og menneske”.
Mentaltræner Carsten Oldengaard ser frem til samarbejdet: ”Jeg glæder mig til at træne Gustav mentalt det næste års tid. Jeg har en god fornemmelse af, at Gustav besidder nogle af de egenskaber, der skal til for at blive rigtig god. Jeg synes også at skiftet til et svensk træningsmiljø er et spændende og modigt tiltag af ham og familien. Det giver Gustav mulighed for at modnes som udøver og forstærke nogle af de mentale strukturere som skal udvikles, hvis man som udøver skal gå fra at være talentfuld til international udøver”.